Sunday, February 17, 2019

stenbed

Omme ved teressen vil mig og min søn Milo gerne have et stenbed. Milo synes at stenbede ligner landskaber så derfor har jeg forsøgt mig med det i efteråret.


Først havde jeg rydtet jorden for alt græs, ukrudt, vilde roser, gyvel osv. Det tog adskillige dage at får stykket ryddet fordi det var så varmt og næsten umuligt at arbejde mere end 10 min - til en halv time. Jeg har simpelthen lavet firkanter med spaden. som blev taget op, rystet og derfter fjernet.
Ved siden af trappen er en række lavendel jeg havde plantet tidligere på sommeren og derfor måtte vande. Billedet er taget 20 august.


Der var nogle store sten der var gravet ned lige ved siden af der hvor jeg ville have stenbed, så dem fik vi bøvlet med at flytte hen til stenbedet. Ellers havde vi andre sten på grunden vi brugte. Det tog langtid at flytte sten for mig alene. Jeg er ikke så stærk og jeg havde problemer med mit håndled så det var nok en sten flyttet pr dag i haven. Jeg arbejdede med at der skulle være variation i hvordan stenene lå, så nogle havde en flad side opad og nogle havde kanter op ad. Jeg placerede de store sten først og de blev gravet mindst halv ned i jorden. De skulle ikke danne lige linjer eller være for symetrisk placeret men gerne med jævn afstand imellem. Billedet nedenfor er taget 21 september.




Efter stenene blev var lagt var det tid til at plante noget. Jeg havde forskellige lave planter allerede, f.eks. en hvid salvie. Nogle af planterne var på skrænten i gårhaven men var for usynlige der så jeg flyttede dem. Men jeg havde også købt nogle timian fra urtegartneriet (og senere billigblomst).
Efter jeg havde plantet det synes jeg stadig det så for unaturligt ud så jeg fandt nogle lidt mindre sten som jeg lagde op ad de store sten og gravede dem lidt ned. Tid sidst dryssede jeg småsten over det hele. Jeg synes det ser mere naturligt ud når der er sten i alle størrelser og grusset ikke er for uniformt. Jeg var delvist inspirret af en stenskråning jeg havde set (og gået ned af da jeg var faret vild mens det var ved at blive mørkt, dumt!) i Norge. Stenbedet står ca færdigt på billedet nedenfor taget den 30 september 2018.





No comments:

Post a Comment