Friday, April 20, 2018

Mærkeligt forår

Det er virkeligt et mærkeligt forår vi har haft. I starten af april kom der sne,men så en uge senere var der pludselig 20 grader og nu 25 grader. Jeg håber ikke der var den eneste sommer vi får, men man ved jo aldrig.

Haven ændrer sig hver dag og flere og flere ting springer ud. De første tulipaner er ved at være afblomstret nu. En søgning på internettet viser at mine tulipaner må være Tulipa kaufmanniana 'Johann Strauss'.


På billederne fra sidste så det ud til jeg havde 5. I år har der været 20. Hvis jeg får tid vil jeg tage dem op og dele dem lidt mere ud i haven. Tidlige tulipaner kan jeg ikke få for mange af.

Foran huset er "orange emperor" tulipanerne fra lidl begyndt at blomstre sammen med nogle fyldte orange/hvide påskeliljer. De er de første der blomstrer efter 'Johann Strauss', og de er rigtig flotte. Tilmed skulle de være nogen der kommer igen år efter år, så dem skal jeg have købt flere af. Lidl som sagt.
Generelt så Lidl et godt sted at købe tulipaner. De har mange af de stabile sorter og løgene er billige. Kvickly har f.eks. kun nye sorter, ingen ved noget om. Bilka kan være ok at købe tulipaner i, men man skal lige have forberedt sig hjemmefra på hvilke tulipansorter der siges at være stabile. Til gengæld sætter Bilka løgene ned til halv pris sent på efteråret, så der kan man købe løg billigt. De orange hvide påskeliljer er købt i Bilka.





 
Jeg har nogle 'Ice King' påskeliljer der blomstrer nu. De er fine sammen med de almindelige påskeliljer , da farverne er ret ens. Forskellen er at Ice king er mere fyldt, end de almindelige og så måske lidt mere sart i farverne. Jeg kan se den måske bliver mere hvid når den har stået lidt tid.

No comments:

Post a Comment